Minister: DR's økonomi og opgaver bliver "væsentligt element" i medieforhandlinger

Kulturminister Joy Mogensen (S) kan ikke omgøre DR's beslutning om at lukke P8 Jazz fra årsskiftet, men DR's rammer generelt bliver en stor del af kommende forhandlinger om medieforlig, skriver hun i debatindlæg.
Kulturminister Joy Mogensen (S). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Kulturminister Joy Mogensen (S). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Når kulturminister Joy Mogensen (S) tager hul på forhandlingerne om et nyt medieforlig, så vil DR's økonomi stå højt på dagsordenen. Det skriver hun i et debatindlæg i Politiken.

Meldingen kommer som svar på 24 jazzspillesteder og jazzmusikeres opfordring tidligere på ugen – ligeledes i Politiken – til at sætte en stopper for, at DR-radiokanalen P8 Jazz lukker. Lukningen er blandt de tiltag, som DR har sat i værk for at leve op til den økonomiske ramme, som den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti vedtog sidste år, og som skærer 20 pct. af DR's budget frem mod 2023.

Joy Mogensen understreger i debatindlægget, at hun ikke kan ændre DR's beslutning om at lukke P8 Jazz, så længe DR lever op til sine forpligtelser om at have en mangfoldig musikprofil.

"Men der er heldigvis ikke længere flertal i det nyvalgte Folketing for den gældende aftale, og jeg planlægger derfor at indkalde til forhandlinger om en ny medieaftale. Her bliver DR's økonomi og opgaver i de kommende år et væsentligt element, og det vil være regeringens mål at styrke dansk public service, herunder rammerne for at formidle en bred vifte af dansk musik," skriver ministeren i debatindlægget.

Spillesteder og musikere opfordrer til at bevare P8 Jazz 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også