Podads henter mindre overskud i vækstår

Selskabets bruttofortjeneste voksede med omkring ti pct.
Podcastbureauet Podads løftede i 2023 sin bruttofortjeneste med cirka ti pct. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Podcastbureauet Podads løftede i 2023 sin bruttofortjeneste med cirka ti pct. | Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

2023 blev et år med en voksende bruttofortjeneste for selskabet Podads, der bl.a. driver forretning på at varetage annoncesalget til podcasts.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, der netop er blevet offentliggjort.

Bureauet oplyser ikke omsætning, men årsregnskabet viser, at bruttofortjenesten voksede med omkring ti pct. sammenlignet med 2022 til 3,3 mio. kr.

Stigende pesonaleomkostninger var med til at halvere resultatet før finansielle poster, som endte på 308.000 kr.

I 2023 havde selskabet ifølge regnskabet i gennemsnit fem medarbejdere mod fire året forinden.

På bundlinjen havde selskabet et overskud på 213.654 kr., hvilket også var mere end hen halvering fra det foregående år.

Egenkapitalen ved indgangen til 2023 var 1,4 mio. kr.

Tidligere på året fortalte adm. direktør i Podads, Anne-Kathrine Pommergaard til MediaWatch, at selskabet har fordoblet sin omsætning på salg af reklamer over det seneste år.

”Forrige år fyldte reklameblokke 10-15 pct. af vores omsætning, i dag fylder de over 50 pct. af vores omsætning. Så det er gået fra at være en støtteben til at være et afgørende ben i vores forretning,” sagde hun.

På daværende tidspunkt varetog podcastbureauet 50 uafhængige podcastere foruden store mediehuse. Læs interviewet med Podads-direktøren her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også