TV2 Øst-ansatte sender kritisk brev til ledelsen efter fyringsvarsel

Medarbejderne anholder ledelsens grundlag for at ville opsige fem ansatte, og appellerer til, at fyringerne droppes til fordel for efteruddannelse.
Medarbejderne opildner ledelsen til at droppe fyringer og i stedet efteruddanne de redaktionelle ansatte til at have de rette kompetencer. | Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix
Medarbejderne opildner ledelsen til at droppe fyringer og i stedet efteruddanne de redaktionelle ansatte til at have de rette kompetencer. | Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix

TV2 Østs bestyrelse og repræsentantskab har modtaget et brev fra de fastansatte medlemmer af Dansk Journalistforbund på den regionale tv-station som svar på udmeldingen om, at fem fastansatte skal opsiges, skriver Journalisten, som har set brevet.

De er uforstående over ledelsens beslutning, som adm. direktør Anette Kokholm mandag begrundende med, at broadcasteren er bemandet forkert i forhold til en nyere digital strategi, og opildner ledelsen til at droppe fyringer og i stedet efteruddanne de redaktionelle ansatte til at have de rette kompetencer.

I følge medarbejderne har adm. direktør og ansv. chefredaktør Anette Kokholm forsikret om, at der var ”plads til alle” i den nye digitale strategi, der blev implementeret sidste efterår. Medarbejderne er bl.a. på den baggrund forundret over, at ledelsen begrunder fyringerne med manglende kompetencer.

”Vi appellerer til, at man giver de fem medarbejdere og resten af de ansatte en mulighed for at erhverve sig de kompetencer som ledelsen mener, vi mangler, for at genopbygge tilliden mellem de ansatte og ledelsen på TV 2 Øst,” lyder det fra medarbejderne i brevet.

Det er planen, at de pågældende medarbejdere får besked torsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også