Schibsted er åben for potentielt frasalg af aktier i norsk annoncekæmpe

Det er en del af drøftelserne med de interesserede kapitalfonde, at bl.a. Schibsted beholder en del af sin aktiebeholdning i norske Adevinta.
Adevinta har torsdag aften bekræftet, at der er drøftelser i gang om et potentialt frasalg af alle aktier i selskabet, der aktuelt har en markedsværdi på omkring 100 mia. norske kr. | Foto: Adevinta
Adevinta har torsdag aften bekræftet, at der er drøftelser i gang om et potentialt frasalg af alle aktier i selskabet, der aktuelt har en markedsværdi på omkring 100 mia. norske kr. | Foto: Adevinta
af marketwire og Emil Rømer Olsen

Norske Adevinta bekræfter torsdag aften, at det har modtaget et ikke-bindende indikativt forslag fra et konsortium ledet af Blackstone og Permira om et potentielt bud på alle aktier i annoncefirmaet.

Meddelelsen kommer, efter at Bloomberg News tidligere på aftenen med henvisning til kilder med kendskab til sagen kunne berette, at konsortiet undersøger et potentielt bud på selskabet, som har amerikanske Ebay og norske Schibsted blandt storaktionærerne.

Både Ebay og Schibsted udtrykt deres støtte til forslaget, og de vil fastholde en del af deres nuværende aktier i firmaet, skriver Adevinta i meddelelsen. Det noteres dog også, at drøftelserne er på et tidligt stadie, og at der ikke er sikkerhed for, at der vil blive afgivet et endeligt bud.

I forvejen ejer Permira omkring 12 pct. af stemmerettighederne i selskabet, mens Ebay og Schibsted hver især råder over omkring 30 pct. af stemmerettighederne.

Aktien i Oslo-baserede Adevinta har mistet mere end halvdelen af sin markedsværdi siden toppen i 2021 og har aktuelt en børsværdi på 105,0 mia. norske kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også