Spotify udvider forretningen med køb af podcastselskab

Spotify har købt podcastmedie for mere end 660 mio. kr. Det sker, en måned efter den svenske musikstreamingtjeneste erhvervede andre podcastmedier.
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Christian Hartmann
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Christian Hartmann

Spotify vil ikke kun være en streamingtjeneste forbeholdt musik, men understreger nu sine podcast-ambitioner ved dagens køb af podcastmediet Parcast til mere end 660 mio. kr. Det skriver The Hollywood Reporter.

Købet af Parcast sker, efter Spotify tidligere på året erhvervede sig podcastmedierne Gimlet Media og Anchor for en samlet sum af næsten 2,2 mia. kr. som led i en større satsning på podcasts.

"Tilføjelsen af ​​Parcast til vores voksende liste over podcastindhold vil fremme vores mål om at blive verdens førende lydplatform," udtaler Spotify’s indholdschef, Dawn Ostroff, til The Hollywood Reporter.

Med tre år gamle og Los Angeles-baserede Parcast tilføjer Spotify 18 podcasts i genren true crime, der dækker kriminal-, kult- og mysteriehistorier. Ca. 20 nye podcastserier fra Parcast forventes at få premiere i år på Spotify og dermed nå ud til streamingtjenestens 207 millioner globale brugere.

Spotify lagde milliardbeløb for podcastselskaber

Spotify køber to podcastselskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Store streamere vil bremse canadisk bidragsmodel

For abonnenter

Læs også