Ejer af Sveriges største mediehus skyder millioner i app

En dansk app får et rygstød i millionklassen fra en af Norges rigeste forretningsmænd, der blandt andet ejer svenske Metro Group.

Norske Christen Ager-Hanssen, der ejer Sveriges største mediehus Metro Group, giver den danske rengøringsapp Cleady en kapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb gennem investeringsselskabet Custos Group. Det skriver Finans.

Ambitionen er, at de friske millioner skal sende Cleady ud over de danske grænser og bl.a. ind i Sverige i 2019. Det er den svenske mediemands første danske investering. Christen Ager-Hanssen købte det svenske mediehus, der bl.a. står bag landets største avis Metro, i 2017.

Derudover har han også ejerposter i bl.a. det britiske avishus Johnston Press og flere techselskaber. For et par år siden købte han desuden det svenske netmedie Realtid Media, som dækker finansbranchen. Opkøbene af Metro og Realtid Media er en del af Custos Groups ambition om at opbygge et digitalt nordisk mediehus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også