Netflix indgår forlig med satanistgruppe

En sag, hvor Netflix og producenten Warner Bros. var blevet sagsøgt af en gruppe amerikanske satanister for at kopiere deres gudestatue i en ny dramaserie, er endt med forlig.
Foto: Ritazu Scanpix/Reuters/Mike Blake
Foto: Ritazu Scanpix/Reuters/Mike Blake

Netflix har indgået en aftale om forlig med en gruppe amerikanske satanister, der i et søgsmål krævede 50 mio. dollars, cirka 327 mio. kr., af Netflix og Warner Bros. Det skriver bl.a. DR.

Gruppen The Satanic Temple hævdede, at mediekoncernerne havde krænket copyright og ladet sig inspirere for kraftigt af deres gudestatue Baphomet, der har gedehoved og vinger, i forbindelse med fantasyserien "The Chilling Adventures of Sabrina", hvor en lignende statue altså indgår.

Nu er sagen, som satanistgruppen anlagde i oktober, endt i et forlig. Detaljerne i aftalen, herunder hvor mange penge, der måtte indgå, fremgår ikke, men gruppens leder, Lucien Greaves, melder sig tilfreds og kalder processen fredelig, men også overeksponeret.

"Således ender en af de mest overeksponerede copyrigtsager," skriver han på Twitter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også