MediaWatch

Netflix tester nyt abonnement til telefon og tablet

Streamingtjenesten Netflix tester i øjeblikket et nyt abonnement, som udelukkende giver adgang til tjenestens indhold på mobiltelefon og tablet.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Christophe Ena

Netflix tester i Malaysia et abonnement, der er henvendt til brug udelukkende på smartphone og tablet. Det skriver The Star Online.

Et abonnement koster 17 malaysiske ringgit, svarende til knap 27 kr., om måneden, skriver mediet, og for sine penge får abonnenten ubegrænset adgang til alt Netflix' indhold – dog kun på telefonen og tablet.

Indholdet er desuden kun tilgængeligt i standard-definiton (SD) og ikke i high-definition (HD).

Ifølge mediet Techcrunch bekræftede en talsmand for Netflix over for mediet, at Netflix har rullet forsøget ud i Malaysia. Netflix tilføjede ifølge Techcrunch ligeledes, at streamingtjenesten tester lignende forsøg i nogle få lande, men afviste at afsløre flere detaljer.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs