MediaWatch

Youtube vil hyre flere til at overvåge indhold

Efter flere dårlige sager, hvor stødende eller voldeligt indhold har floreret på YouTube, øges opmærksomheden.

Foto: /ritzau/AP/Richard Vogel

Googles moderselskab Alphabet, der ejer videodelingstjenesten Youtube, vil hyre markant flere til at overvåge tjenesten og finde stødende videoer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trækket kommer efter flere ugers kritik af, at ekstremistiske, voldelige og forstyrrende videoer har for let ved at ligge umarkeret på tjenesten. 

Mens der længe har været debat om udbredelsen af videoer af vold og overgreb, så har der på de seneste været debat om videoer, hvor kendte karakterer fra børne-tv som eksempelvis Gurli Gris pludseligt bliver voldelige.

Videotjenesten har allerede en stribe logaritmer, der afsøger tjenesten for vold og ekstreme handlinger. Ydermere arbejder tjenesten for at lave en logaritme, der kan identificere racistisk tale.

Youtube er dog blevet kritiseret for, at logaritmerne ofte rammer forkert. Det er et problem for producenterne, da videoer med stødende indhold kan blive frataget retten til at generere reklameindtægter.

Derfor vil Youtube hyre markant flere mennesker til at gennemgå videoer. Ifølge Reuters vil Alphabet bringe antallet af folk, der kigger videoer igennem, op til over 10.000 i 2018.

"Vi har brug for en tilgang, der bedre kan afgøre, hvilke kanaler og videoer, det bør være berettiget til reklame. Vi har hørt højt og tydeligt fra producenterne, at vi skal være præcise, når det kommer til at gennemgå indhold, så vi ikke tager indtægter fra videoer ved en fejl," skriver den adm. direktør for Youtube, Susan Wojcicki, ifølge Reuters på sin blog.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Stort boligmagasin skifter fra Bladkompagniet

Realdania-ejet magasin med sekscifret oplag har skrevet kontrakt med en ny distributør. Prisen er lavere, og kvaliteten højere, lyder forklaringen. Realdania har ingen planer om at stoppe den trykte udgave af magasinet.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs