Gads Forlag fyrer syv medarbejdere

Faldende salg af lærebøger sender Gads Forlag ud i større fyringsrunde. Forlags- og udviklingschef og redaktør stopper.
Et af Gads Forlags faste udgivelser og indtægter ligger i årsudgivelsen Blå Bog | Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Et af Gads Forlags faste udgivelser og indtægter ligger i årsudgivelsen Blå Bog | Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Gads Forlag har afskediget syv medarbejdere, skriver Bogmarkedet. Det skyldes et faldende salg af lærebøger, der udgør fundamentet under forlagets omsætning og indtjening.

"Opsigelserne finder sted, fordi vi i 2015 har oplevet en betydelig nedgang i salget af lærebøger til bestemte uddannelser," siger adm. direktør Ulrik Hvilshøj til Bogmarkedet.

"Lærebøgerne er i høj grad med til at finansiere, hvad vi laver i øvrigt. Forhåbentlig vinder vi noget tilbage i det eller de kommende år, men vi ved det reelt ikke, og derfor har vi måttet reducere lønomkostningerne. Det er selvsagt dybt beklageligt, men det er nødvendigt for at skabe balance i forlagets økonomi."

Blandt dem, der stopper, er forlags- og udviklingschef Susanne Svendsen, der ikke har ønsket at fortsætte i de beskårede rammer, redaktør Karen Ellehøj og pressekoordinator Gyrtig Ravn. Derudover stopper tre medarbejdere i økonomiafdelingen, der outsources.

De syv medarbejdere har besat, hvad der svarer til seks årsværker, som altså nedlægges. Forlaget beskæftiger herefter 15 fuldtidsansatte og fire studentermedhjælpere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også