Viceadministrende direktør i Bonnier Publications er gået bort

Jens Henneberg, der gennem en lang årrække har været en del af den øverste ledelse i Bonnier Publications, har mistet livet efter en tragisk ulykke. Det oplyser koncernen.
Foto: Bonnier Publications/PR
Foto: Bonnier Publications/PR
AF RITZAU/MEDIAWATCH

Viceadministrerende og publicistisk direktør i Bonnier Publications Jens Henneberg er afgået ved døden efter en tragisk ulykke.

Det oplyser Bonnier Publications i en pressemeddelelse.

Lørdag styrtede Jens Henneberg under en tur på mountainbike i Silkeborg-området. Selv om redningsmandskabet fik bragt Henneberg til Skejby Sygehus, var skaderne på nakkehvirvlerne for omfattende.

"Jens var et usædvanligt menneske," udtaler Jesper Buchvald, administrerende direktør i Bonnier Publications i meddelelsen.

"Hans store nysgerrighed og appetit på at opdage verden, gjorde ham til et meget vidende menneske som altid var spændende at være i selskab med. Alle som har arbejdet med Jens ved at hans passion og engagement rakte over ufatteligt mange interesseområder og altid med et godt blik for den menneskelige faktor. Vi har mistet en afholdt og en ekstraordinært talentfuld kollega i Bonnier Publications. Men det største tab er for hans familie, og det er hans kone og tre døtre, som er i vores tanker i denne stund," siger Jesper Buchvald.

"Jens Henneberg har gennem flere årtier været central drivkraft i forhold til at udvikle og forme magasinerne i Bonnier Publications. En utrættelig ambassadør for det gode, inspirerende og engagerende indhold. I tillæg har hans bidrag til virksomhedens udvikling, ikke mindst internationalt og gennem partnerskaber, været særdeles vigtige," lyder det videre i meddelelsen. 

Jens Henneberg var uddannet journalist og kom efterfølgende til Bonnier Publications, hvor han siden 1995 har været en del af ledelsen i magasinhuset som viceadm. direktør. Han blev 60 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også