Aller henter ny it-direktør fra Rambøll

Ny øverste chef for drift og udvikling af it-området i Aller-koncernen kommer fra en tilsvarende stilling i Rambøll Gruppen.
Foto: PR/Aller
Foto: PR/Aller

Aller-koncernen henter nye kræfter til ledelsen og har rekrutteret Torben Kjær til en stilling som Group CIO, chief information officer. Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Torben Kjær, 53, kommer fra en tilsvarende stilling som CIO og chef for digitalisering og innovation for Rambøll Gruppen, hvor han kom til i 2012.

Hos Aller får han ansvaret for koncernens it-drift og udvikling.

"Torben har stærke ledelsesmæssige kompetencer og har gennem sine mere end 25 år i globale virksomheder opnået solid erfaring med IT-strategi, drift og udvikling, herunder digital transformation og innovation samt udvikling af fælles IT-funktioner," skriver Aller i meddelelsen.

Torben Kjær er uddannet cand.oecon. og har tidligere været ansat hos Europæiske Rejseforsikring, Alpharma og Novo Nordisk. Han afløser Michael Enk i stillingen, der ligger i koncernselskabet Aller Holding, og tiltræder 15. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også