MediaWatch

Viacom prognose-skuffer efter ellers solidt regnskab

Trods overraskende stærk salgsvækst på 4 pct. skuffede Viacoms salgsprognose for indeværende kvartal.

Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan

Tv-koncernen Viacom Inc., der står bag MTV, Comedy Central og Paramount Pictures, overgik analytikernes forventninger i det forskudte i tredje kvartal.

Men investorernes fokus på fremskrivningen for indeværende kvartal gav stort kursfald i eftermarkedet.

Mediefirmaet slog Wall Street 's gennemsnitlige skøn for omsætning og overskud. Resultatet landede på 1,17 dollar per aktie mod analytikernes ventede 1,05 dollar per aktie. Omsætningen løb op i 3,36 mia. dollar mod de estimerede 3,30 mia. dollar.

Men trods den overraskende stærke salgsvækst på 4 pct., skuffende prognosen for indeværende kvartal.

Her forudser Viacom et lavt encifret dyk i salget til de amerikanske betalings-tv-selskaber og streaming video-tjenester.

"Så godt som salget i datterselskaberne var i dette kvartal, ligeså ringe ser det ud i næste kvartal," siger analytiker Brian Wieser fra Pivotal Research Group.

Det gav anledning til et kursfald på godt 7 pct. i eftermarkedet. Aktien steg 3,5 pct. i den ordinære handel.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs