Lorry giver sendetid til RUC-program

TV2 Lorrys digitale kanal, Lorry+, og Roskilde Universitet samarbejder de næste to uger om et tv-program, som er lavet af kandidatstuderende fra Roskilde Universitet, skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
Programmet hedder "RUC Undersøger" og er ifølge Roskilde Universitet klassisk undersøgende journalistik om bl.a. problematiske behandlingstilbud, forsikringssager og forskelsbehandling af hjemløse.
"Jeg er rigtig stolt af, at det indhold, vores studerende producerer, bliver sendt på Lorry+. Det viser, at vi som uddannelse er helt fremme og kan lave kvalitetsjournalistik, der kan blive sendt," udtaler Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor på Roskilde Universitet og underviser i undersøgende journalistik på tv.
Roskilde Universitet oplyser, at programmerne er de første i et samarbejde med Lorry +, der fortsætter fra sommeren 2016.
Relaterede artikler:
Nævn: TV 2-regioner forsømmer igen indkøbskurv
For abonnenter