Arbejdstilsynet tilbyder at træde til for at forbedre arbejdsmiljø på TV2 Øst

Efter en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på TV2 Øst mistænker Arbejdstilsynet tv-stationen for overtrædelser på arbejdsmiljøregler.
Efter en fyringsrunde og kritisk brev fra medarbejderne har Arbejdstilsynet lavet en undersøgelse af arbejdsmiljøet på TV2 Øst. | Foto: Valdemar Ren / Ritzau Scanpix
Efter en fyringsrunde og kritisk brev fra medarbejderne har Arbejdstilsynet lavet en undersøgelse af arbejdsmiljøet på TV2 Øst. | Foto: Valdemar Ren / Ritzau Scanpix

TV2 Øst mistænkes af Arbejdstilsynet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen lovovertrædelser i forbindelse med et dårligt arbejdsmiljø, skriver fagbladet Journalisten på baggrund af to tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet. 

Det kommer, efter en undersøgelse Arbejdstilsynet lavede om det psykiske arbejdsmiljø på tv-stationen, hvor der bl.a. blev fundet eksempler på mistillid mellem ledelse og medarbejder.

Arbejdstilsynet har ifølge Journalisten nu tilbudt TV2 Øst at hjælpe med at løse problemet, skulle TV2 Øst ikke ønske at indgå en aftale med tilsynet, vil det komme igen til et senere tilsyn af miljøet på tv-stationen.

Chefredaktør på TV2 Øst Anders Riisgaard meddeler, at det er ”fint, at Arbejdstilsynet har været her og er så konstruktive i deres tilgang,” og at ”langt hen ad vejen kan de se det samme, som vi kan se.”

”Så når de tilbyder deres hjælp til at bistå os i det arbejde, som vi allerede selv så småt har sat i gang, så er det kun positivt,” siger Anders Riisgaard bl.a. til Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også