Xee sikrer sig ugentlig kamp fra Bundesligaen

Efter købet af halvdelen af rettighederne til Premier League føjer Xee ny fodboldrettighed til sendefladen.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Xee, som Fox og Yousee står bag, udvider paletten af fodboldindhold med en ugentlig kamp fra den bedste tyske række, Bundesligaen. Det skriver kanalen i en pressemeddelelse.

Den ugentlige kamp vil som udgangspunkt blive vist på lørdage. Bundesliga-rettigheden føjer sig til Xees rettigheder til engelske Premier League. Kanalen købte tidligere på året halvdelen af rettighederne til ligaen fra Nordic Entertainment Group (NENT), der har den anden halvdel.

"Selvom Bundesligaen ikke har lige så mange danske seere som Premier League, så har også den tyske fodboldliga en del danske fans, og vi er glade for, at vi nu kan give dem muligheden for at følge nogle af de spændingsfyldte tyske opgør og ikke mindst se, hvordan danske fodboldspillere som Thomas Delaney og Yussuf Poulsen klarer sig i deres klubber," siger Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef hos Xee, i meddelelsen.

Rettighederne til den øvrige del af Bundesligaen ligger hos NENT.

Xees aftale om en ugentlig Bundesliga-kamp løber over tre år. Første kamp fra den tyske liga på Xee kan ses 14. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også