MediaWatch

TV 2 henter ny nyhedsvært fra DR

Ditte Haue siger farvel til DR og goddag til TV 2, hvor hun i foråret tiltræder som nyhedsvært på hovedkanalen.

Per Arnesen/PR/TV 2
Foto: Per Arnesen/PR/TV 2

Ditte Haue skifter DR ud med TV 2, hvor hun tiltræder 1. maj og skal være vært for nyhederne kl. 19. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Den kommende TV 2-vært var i perioden 2010-15 først praktikant og siden journalist hos DR Nyheder og har siden da været vært på en række DR-programmer herunder "Sporløs" og "Aftenshowet".

"Jeg kender Ditte Haue som en rigtigt dygtig journalist. Vi har haft fornøjelsen af tidligere at arbejde sammen på TV Avisen, og hun er en skarp nyhedsjournalist. Samtidig er hun en strålende vært, der er i øjenhøjde med seerne, og som kan være med til at styrke vores fremragende værtskorps på hovedkanalens nyhedsudsendelser," udtaler Jakob Kwon, nyhedschef hos TV 2 Nyhederne, i meddelelsen.

Jobbet bliver Ditte Haues første som fast nyhedsvært, og det har været en del af motivationen, forklarer hun.

"Jeg er oplært i nyhedsjournalistikken, og selvom jeg har været rigtigt glad for nye og spændende udfordringer på både "Sporløs" og "Aftenshowet", har jeg længe savnet at være en del af nyhedsdækningen. Jeg mener, at vi som journalister altid – og særligt i disse år med falske nyheder og diskutable nyhedsleverandører – har en enormt vigtig opgave i at informere faktuelt og fair om, hvad der sker i vores samfund," udtaler hun.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere