Vært på DR2's nyhedsflagskib stopper

Efter to år på skærmen i DR2's Deadline stopper Sigge Winther for at tiltræde et nyt job, der ligger uden for mediebranchens redaktionslokaler.
Deadline værterne fra venstre: Sigge Winther, Lotte Folke Kaarsholm, Jacob Rosenkrands og Niels Krause-Kjær | Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Deadline værterne fra venstre: Sigge Winther, Lotte Folke Kaarsholm, Jacob Rosenkrands og Niels Krause-Kjær | Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

Nyhedsvært Sigge Winther stopper som vært på Deadline, skriver Altinget, der henviser til Sigge Winthers opdatering på Linkedin. Det sker godt to år efter, han blev en del af værtsholdet på den sene udsendelse og samtidig med, DR er ved at gennemføre store besparelser.

Sigge Winther kom til Deadline i august 2016 fra en stilling som politisk analytiker på Politiken. Her var han i godt fire år, mens han tidligere har arbejdet som embedsmand i Finansministeriet og har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet. Han har desuden udgivet en række nationale og internationale videnskabelige artikler med fokus på dansk politik, ligesom han har udgivet en række bøger om politik.

Han skifter nu journalistik og redaktionslokaler ud med en stilling i fagforbundet DJØF, hvor han skal være afdelingschef for politik, presse og public affairs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også