MediaWatch

Discovery køber flere golf-rettigheder for at styrke streaming

Den amerikanske tv-koncern holder sig i offensiven i konkurrencen om europæiske sportsrettigheder med købet af nye europæiske golfrettigheder.

Mark J. Terrill/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix/AP/Arkiv

Discovery sætter sig på rettighederne til at vise PGA-turneringen Ryder Cup i flere europæiske lande. Det skriver Financial Times.

Mens Sky fortsat sidder på rettighederne til Ryder Cup European Tour i Storbritannien og Tyskland i 2020 og 2022, har Discovery sikret sig rettigheder i andre europæiske lande som Italien for at polstre rettighedsporteføljen.

Aftalens pris og varighed er ikke offentliggjort, men Discovery, der bl.a. står bag Eurosport-kanalerne, indgik i sommer en 12-årig aftale om rettighederne til den amerikanske PGA Tour. Pris: 2 mia. dollars eller knap 13 mia. kr.

Den nye aftale giver både rettigheder til livevisning på flow-tv og streaming ifølge Financial Times, og indkøbet er et led i målsætningen om at gøre streamingtjenesten Eurosport Player til Netflix for sport, skriver avisen. Discovery meldte sig for alvor ind i kampen om europæiske sportsrettigheder, da den amerikanske koncern i 2015 købte de europæiske rettigheder ti OL fra 2018-2024.

Den nye aftale om europæiske Ryder Cup inkluderer dog ikke 2018-turneringen, der begynder på fredag i Frankrig.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere