S er klar til at omgøre medieforlig efter næste valg

Socialdemokratiet vil ikke spare på public service, fastslår medieordfører Mogens Jensen, der "vil forsøge" at ændre mediepolitikken, hvis der sker et regeringsskifte.
Foto: /Ritzau Scanpix/Uffe Weng
Foto: /Ritzau Scanpix/Uffe Weng
RITZAU

En historisk forringelse af danskernes radio- og tv-tilbud.

Sådan karakteriserer Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, den public service-kontrakt for DR, som Kulturministeriet har offentliggjort tirsdag. 

"Det er uforståeligt, at man i den grad vil skære ned på det, vi er fælles om," siger Mogens Jensen.

Kontrakten udmønter det medieforlig, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om tidligere på året.

Og det forlig er S åben over for at lave om, hvis partiet skulle få regeringsmagten efter næste valg, oplyser Mogens Jensen.

"Vi gik netop ikke med i det medieforlig, fordi vi mener, at man i alt for høj grad skærer ned på vores fælles medieindhold og dansksproget medieindhold. Det, kan vi se nu, bliver konsekvensen," siger han.

"Så hvis vi bliver betroet regeringsmagten efter et valg, vil vi forsøge at gennemføre vores mediepolitiske prioriteringer."

SF, der har meldt ud, at de peger på S-formand Mette Frederiksen som statsminister, mener, at en ny regering bør skrive i sit regeringsgrundlag, at der skal laves et nyt medieforlig.

Og det afviser Mogens Jensen ikke.

DR vil blandt andet skære sine nuværende seks tv-kanaler ned til tre og lukke en lang række radiostationer.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også