Gyldendals direktion går fra to til tre medlemmer

Uddannelse og læring skal have et løft hos Gyldendal med en udvidelse af direktionen med nyt medlem, der er fundet internt.
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Gyldendal udvider selskabets direktion og indlemmer Hanne Salomonsen i forlagskoncernens absolutte top, der dermed består af tre personer. Det oplyser Gyldendal i en selskabsmeddelelse.

Det nye direktionsmedlem har været ansat hos forlaget siden 2011 og været medlem af koncerndirektionen og direktør for Gyldendal Uddannelse. Som medlem af direktionen vil Hanne Salomonsen få ansvar for uddannelses- og læringsaktiviteterne hos Gyldendal. Den del af forretningen tegner sig for næsten halvdelen af Gyldendals omsætning.

"Uddannelse og læring er helt centrale dele af Gyldendal, og vi ønsker at styrke denne del af virksomheden med Hanne Salomonsens indtræden i direktionen, der herefter afspejler balancen mellem det kulturelle, det læringsmæssige og det økonomiske perspektiv, som kendetegner Gyldendal," siger Poul Erik Tøjner, bestyrelsesformand for Gyldendal, i selskabsmeddelelsen.

Ud over Hanne Salomonsen består Gyldendals direktion af adm. direktør Morten Hesseldahl og direktør Bjarne Ponikowski.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også