Tillidsmand på Børsen kalder stemning "utryg" efter AI-udrulning

Fem medarbejdere på erhvervsavisen er blevet opsagt som følge af, at arbejdsopgaver bliver lagt i hænderne på kunstig intelligens.
Fem af de otte ansatte i Børsens layout-afdeling blev mandag afskediget, fordi avisen taget et nyt it-system i brug. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Fem af de otte ansatte i Børsens layout-afdeling blev mandag afskediget, fordi avisen taget et nyt it-system i brug. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Fem af de otte ansatte i Børsens layout-afdeling blev mandag afskediget, fordi avisen taget et nyt it-system i brug, der bl.a. automatiserer en del af opsætningsarbejdet.

Til Journalisten siger tillidsmand Michael Solgaard nu, at det har skabt en en ”utryg” stemning blandt de redaktionelle medarbejdere.

”Der er selvfølgelig en frygt for, hvad det betyder for mit arbejde. Kan jeg blive erstattet? Men ledelsen siger, at den her øvelse er en naturlig forlængelse af, at vores fokus på papiravisen bliver mindre og mindre, mens den stiger på online,” siger han.

Det nye it-system kan ved brug af AI automatisere en del af layout-arbejdet til printavisen ved bl.a. at lægge digitale artikler ind i avisen.

Chefredaktør og nyhedsdirektør på Børsen, Nikolaj Sommer, sagde mandag til MediaWatch, at der ikke aktuelt er planer om at afløse flere medarbejdere med teknologiske løsninger.

”Vi følger med i udviklingen. Præcis som alle andre, tror jeg. Men for nuværende har vi ikke nogle konkrete planer eller tanker om, at der vil kunne gøres andet,” fortalte han i forlængelse af meldingen om opsigelser på avisen.

Børsen fyrer fem i layout-afdeling til fordel for AI-løsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også