Information finder ny debatredaktør på Politiken

Debatredaktør og skribent på Politiken skifter til Information, hvor hun bl.a. har ambitioner om at få nye stemmer ind i den offentlige debat.
Foto: /ritzau/Jens Dige/Arkiv
Foto: /ritzau/Jens Dige/Arkiv

Det bliver Gry Inger Reiter, 28, der afløser Susan Knorrenborg som debatredaktør på information, skriver avisen.

Gry Inger Reiter kommer fra en stilling som debatredaktør ved Politiken og har tidligere arbejdet i tænketanken Cevea.

"Gry kommer med politisk bevidsthed, en masse ideer, erfaringer med at få ting til at ske og nogle ambitioner for den offentlige debat, som passer til det, vi gerne vil med Informations debatstof. Vi har store forventninger til Gry, ligesom hun har til Information. Det bliver interessant og sjovt," siger Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, til Information.

Den nye debatredaktør er uddannet cand.mag. i retorik og forfatter til bogen "Tag bladet fra munden – En introduktion til politisk framing". Når hun tiltræder 1. maj, er det bl.a. med ambitionen om mindre ekkokammer og mere mangfoldighed.

"Jeg vil skabe en debat, der udfordrer og provokerer mere, men også en debat, der har fokus på nye ideer og løsninger. Det kræver blandt andet, at vi hører fra andre end the usual suspects, og derfor ser jeg det også som en af mine fornemmeste opgaver at bringe nye stemmer ind i debatten. Vi skal høre mere fra portøren, pædagogen og kontanthjælpsmodtageren," siger Gry Inger Reiter til Information.

Hun afløser Susan Knorrenborg, der er skiftet til en stilling som presseansvarlig i Unicef Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også