Mere end hver femte undgår nyheder

Andelen af mediebrugere, der aktivt undgår nyheder, vokser. Det viser ny rapport fra Roskilde Universitet.
Roskilde Universitet er kommet med ny rapport om danskernes nyhedsvaner. | Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Roskilde Universitet er kommet med ny rapport om danskernes nyhedsvaner. | Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Mere end hver femte undgår ”tit” eller ”nogen gange” nyheder.

Det er en stigning på fem procentpoint sammenlignet med år.

Det viser årets rapport om danskernes brug af nyhedsmedier fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.

Den stigende tendens med at undgå nyheder kan skyldes, at mange overvældes af nyhedsbilledet.

Det siger Kim Schrøder, der er professor i kommunikation fra Roskilde Universitet og leder af den danske del af Reuters-undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

”Selv om danskerne ikke undgår nyheder i så høj grad som i mange andre lande, så undgår også danskerne i stigende grad nyheder. Det er en udvikling, som vi har fulgt i flere år.”

”Vores undersøgelser peger på, at det ikke har så meget at gøre med nyhedens indhold eller vinkel, men mere med den samlede mængde af nyheder. En hel del danskere lider simpelthen af nyhedsovervældelse,” siger han.

Ifølge rapporten oplever mere end hver tredje den samlede mængde nyheder som overvældende.

Men trods at mange nyhedsbrugere overvældes, er tilliden til nyheder generelt i Danmark høj, lyder det i rapporten.

Over halvdelen ad de adspurgte - 57 procent - har tillid til de danske nyhedsmedier, hvilket er på samme niveau som sidste år.

Særligt er det de to public service-medier DR og TV 2 samt morgenaviser og nicheaviser, der rangerer højt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også