Kommunikationsforeningen vælger ny formand

Astrid Haug, der var særlig rådgiver for forhenværende kulturminister Uffe Elbæk, bliver ny formand for foreningen. 

Dansk Kommunikationsforening har i går valgt Astrid Haug, digital kommunikationsrådgiver, som ny formand.. 

Astrid Haug, der var spindoktor for forhenværende kulturminister Uffe Elbæk, overtager posten efter Tina Donnerborg, chef i Røde Kors.

Dansk Kommunikationsforening tæller omkring 3.500 medlemmer, hvoraf de fleste er kommunikationsmedarbejdere og kommunikationschefer.

Astrid Haug er cand.mag. og har tidligere været community manager på Berlingske, pressechef på Christiansborg og Københavns Rådhus. I dag driver hun egen virksomhed, hvor hun rådgiver organisationer om sociale medier og digital strategi. Desuden er hun ekstern lektor ved AAUK, København og underviser på DMJX.

"Som ny formand er jeg optaget af, hvordan fremtidens kommunikationsopgaver ser ud. Her er det særligt to tendenser, der spiller ind – dels den digitale udvikling og dels at kommunikation spiller en større rolle i samfundet og for forretningen. Foreningen skal stadig gerne sammen med sine medlemmer ruste virksomheder og organisationer til at løfte den opgave," siger Astrid Haug i meddelelsen.

Foreningens bestyrelse består foruden Astrid Haug af en stribe tunge kommunikationsfolk fra dansk erhvervs- og organisationsliv:  

- Birgitte Thingholm, Kommunikationschef Region Midtjylland, 
- Rasmus Kleis Nielsen, lektor i politisk kommunikation, Roskilde Universitet.
- Svend Bie, kommunikationschef, DA
- Jens Almegaard, kommunikationschef i Dansk Industri
-  Farid Fellah, kommunikationschef Henning Larsen Architecht
-  Lars Sandstrøm, specialist i analyse og strategi, Bysted A/S
- Jacob Winther, kommunikationsdirektør, Forsikring og Pension 
- Mette Aagaard Hertz, Vice President, Novo Nordisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også