Der forventes at blive præsenteret en ny medieaftale i Kulturministeriet onsdag kl. 13. Det oplyser ministeret i en pressemeddelelse.

Det følger, efter MediaWatch tirsdag kunne fortælle, at der på gårsdagens forhandlingsmøde var aftalt åben bagkant med henblik på at kunne få slebet de sidste knaster ned for at kunne nå frem til en aftale. 

Den nye medieaftale har været længe undervejs, siden der i maj 2022 blev indgået en smal aftale mellem S-regeringen og Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne, men uden opbakning fra de borgerlige partier - ej heller det nuværende regeringsparti Venstre. Aftalen nåede imidlertid ikke at blive implementeret, inden folketingsvalget i november fjernede flertallet bag aftalen.

I regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering blev det i begyndelsen af året skrevet ind, at store dele af 2022-medieforliget skulle gennemføres, men at den vil undersøge muligheden for at erstatte det omdiskuterede kulturbidrag med en ordning, ”hvor udbyderne kan vælge mellem en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift - samt foretage yderligere tilpasninger”.

Siden har mediebranchen ventet på afklaring om de kommende års rammevilkår. I begyndelsen af maj var bolden begyndt at rulle med sonderinger blandt partierne, men uden egentlige forhandlinger var indledt. For knap en måned siden blev der rejst kritik fra flere partier på Christianborg på grund af manglende fremdrift og afklaring for landets medievirksomheder.

For godt to uger siden blev de egentlige forhandlinger endelig indledt med fortsat forhåbning om, at en aftale kunne landes inden en sommerferie. Den største knast har som tidligere fortalt været kulturbidragsordningen, som partierne har skulle blive enige om. Den tidligere ordning skulle forpligte streamingtjenesterne til at betale seks pct. årligt af deres danske omsætning, og hvor provenuet skulle fordeles i støttepuljer til film og tv-indhold. Det har bl.a. Venstre dog været imod tidligere.

Ifølge MediaWatchs oplysninger er der politisk enighed blandt en række partier om en blandingsmodel, der indeholder både et decideret bidrag og en form for investeringsforpligtelse.