Kommunikationschef i Roskilde rykker til Kulturministeriet

Kommunikationschef Michael Dahl Nielsen skifter rådhuset i Roskilde ud med Kulturministeriet. Det skriver Roskilde Avis og Kulturmonitor.
Michael Dahl Nielsen skal i ministeriet stå i spidsen for den nye enhed Politik og Kommunikation, som er oprettet efter regeringsskiftet, hvor Joy Mogensen (S) overtog kulturministerposten efter Mette Bock.
Departementschef i kulturminsteriet Marie Hansen har tidligere forklaret til Kulturmonitor, at enheden er en fornyelse af den eksisterende kommunikationsafdeling, som skal have "en central rolle i ministerens politisk centrale forandringsprojekter" - herunder ønsket om at tale kulturen mere op.
Michael Dahl Nielsen har siden slutningen af 2015 været kommunikations- og pressechef i Roskilde Kommune, hvor Joy Mogensen har været borgmester siden 2011, inden hun i år blev udnævnt til kulturminister.
Som særlig rådgiver har Joy Morgensen ansat Kasper Fogh Hansen, der er tidligere kommunikationschef i Tænketanken Cevea.