Røde partier vil lave nye medieaftaler efter valg

Hvis partierne i rød blok kan samle et flertal efter valget, er de klar til at forhandle en ny medieaftale og smide den eksisterende i skraldespanden.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danskerne skal til valg om godt fire uger, og hvis stemmerne fordeler sig således, at partierne i rød blok får flertal, kan det resultere i et nyt forhandlingsforløb omkring nye medieaftaler, da en række af partierne vil skrotte de eksisterende. Det skriver Politiken.

Blandt andet vil SF og Radikale have stoppet de planlagte besparelser i DR, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om for godt et år siden. Der er allerede skåret 420 mio. kr. i public service-stationen, men de planlagte 250 mio. kr., der skal skæres fra 2021 til 2023 skal altså fjernes, hvis det står til dem. Også Socialdemokratiet er åbne for den mulighed ved et regeringsskifte, skriver avisen.

Derudover vil flere partier have ændret i elementer vedrørende udbuddet af Radio24syvs plads på FM-båndet, FM4. Her vil både Alternativet og Enhedslisten, have skrottet det geografiske krav om, at hovedparten af redaktionen skal sidde mindst 110 km. fra København.

"Nu er der valg, og det betyder, at alle større beslutninger inden for mediepolitikken er sat i bero. Det er ikke bare spørgsmålet om den nye dab-kanal. Det gælder også udbudsrunden i forhold til den fjerde FM-kanal. Det er helt sikkert, at en ny regering kan træffe en beslutning om at lave et nyt udbud," siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, til Politiken.

Hverken S, SF elller Radikale mener dog, det er en god løsning at pille ved radioaftalerne, men både S og SF vil have fjernet mulighederne for reklamer på den kommende DAB-taleradio.

S er "ikke afvisende" over for radioaftale – men kritiserer forløb 

Lektor: FM4-udbud kan ændres inden vinder er fundet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også