Donalds Trumps sociale medie brager i vejret med 32 pct. i børsdebut

Selskabet bag Donalds Trumps sociale medie stiger over 30 pct. dets første handelsdag på børsen.
Aktien for Trump Media & Technology Group stiger over 30 pct. på åbningsdagen. | Foto: Charlie Riedel / AP / Ritzau Scanpix
Aktien for Trump Media & Technology Group stiger over 30 pct. på åbningsdagen. | Foto: Charlie Riedel / AP / Ritzau Scanpix
af marketwire

Aktien i den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps sociale medie, Trump Media & Technology Group, har tirsdag lagt for land med et plus på 32 pct. på sin første handelsdag.

Efter kort tids handel er aktien suspenderet som følge af stor volatilitet, oplyser Bloomberg News.

Trump Media & Technology Group er noteret gennem børsskallen Digital World Acquisition, der er oprettet og børsnoteret med det formål at opkøbe andre selskaber.

Koncernen har siden 2021 forsøgt at fusionere med Trump Media, som ejer den tidligere præsidents eget sociale medie, ”Truth Social”.

Efter nyheden om fusionen med Trumps sociale medie er aktierne i Digital World Acquisition Corp steget markant. Mandag gik aktien frem med 35,2 pct.

Børsnoteringen kan potentielt indbringe Donald Trump 3 mia. dollar - knap 21 mia. kr. Det står til at blive værdien af hans ejerandel i det fusionerede selskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også