Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix

Viaplays Groups rettigheder til verdens største football-liga, NFL, udløb i februar - og da der ikke er planer om at forny dem, bliver der ikke sendt NFL på Viaplays frekvenser, herunder TV 3 Sport. Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med Viaplays sportsdirektør, Peter Nørrelund.

At man har valgt ikke at forlænge rettighederne skyldes ifølge direktøren, at de seneste års udvikling på tv-markedet med særligt vækst på streaming har fået NFL-rettighederne til at falde i værdi for Viaplay.

“Samtidig ønsker NFL at kapitalisere deres rettighed via deres egen streamingstjeneste, Game Pass. Det gør ikke situationen nemmere for os. Derfor har vi ikke længere NFL-rettighederne,” forklarer sportsdirektøren til Ekstra Bladet.

Game Pass er NFLs egen internationale streamingtjeneste, hvor prisen for danske brugere lyder på 1899 kr. om året.

Sæsonen skydes i gang den 8. september - ingen andre danske selskaber har offentliggjort planer om at overtage tv-rettighederne.

Danskere har kunne følge amerikansk fodbold hos Viaplay Group siden 2004, og den sidste aftale indgået var en forlængelse af den daværende aftale med seks år i 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også