Musk om Twitter: Annoncørerne er vendt tilbage

Flugt blandt platformens annoncører var et stort tema for Twitter i slutningen af sidste år. 
Twitter, der ikke længere er børsnoteret, er heller ikke længere et selvstændigt selskab. Det er fusioneret ind i nystiftede X Corp. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Twitter, der ikke længere er børsnoteret, er heller ikke længere et selvstændigt selskab. Det er fusioneret ind i nystiftede X Corp. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Annoncørerne er vendt tilbage til Twitter. Det er meldingen fra ejer og milliardær, Elon Musk, under et interview med BBC bragt via Twitter Spaces, skriver Bloomberg News.

Netop annonceflugt var et stort tema i slutningen af sidste år, da Musk efter overtagelsen af Twitter gennemførte massefyringer og derved skabte bekymringer om indholdsmoderationen.

Under interviewet fortæller Musk desuden, at Twitters drift omtrent går i nul, og at der er mulighed for, at selskabet får overskud allerede i dette kvartal.

Twitter, der ikke længere er børsnoteret, er i øvrigt heller ikke længere et selvstændigt selskab. Det er ifølge Bloomberg News fusioneret ind i nystiftede X Corp.

Hvad planerne helt nøjagtigt er for X Corp. er ifølge Bloomberg usikkert, men Musk har tidligere antydet, at købet af Twitter er en accelerator for dannelsen af X, som han har kaldt en app til alting.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også