Influencere tjener penge på at streame pengespil uden effektivt aldersfilter

Det er ifølge Forbrugerombudsmanden på kant med markedsføringsloven, når danskere streamer deres spil på online-kasinoer på platformen Twitch, der har mange brugere under 18 år.
En Twitch-streamer kommenterer på en spilturnering. Billedet har ikke forbindelse til historien om promovering af pengespil. | Foto: Francis Kokoroko/Reuters/Ritzau Scanpix
En Twitch-streamer kommenterer på en spilturnering. Billedet har ikke forbindelse til historien om promovering af pengespil. | Foto: Francis Kokoroko/Reuters/Ritzau Scanpix

På streamingplatformen Twitch live-sender brugere et væld af aktiviteter – primært gaming – men en del influencere er gået fra gaming til gambling og promoverer online pengespilssites til deres følgere, som kan være børn. Det skriver Jyllands-Posten, som har gravet i, hvordan en række danske Twitch-streamere laver kampagner for pengespil.

Det er ifølge Forbrugerombudsmanden på kant med markedsføringsloven, hvis streamere indgår samarbejder med pengespilsider med dansk spillelicens og reklamerer til det danske marked uden at sikre sig, at børn og unge under 18 år er afskærmet fra promoveringen.

Til det formål bruger Twitch-streamerne et aldersfilter, men det er ikke tilstrækkeligt hos de streamere, som Jyllands-Posten har undersøgt, fordi det nemt kan omgås, da brugerne ikke skal verificere deres alder, mener fungerende kontorchef hos Forbrugerombudsmanden Tanja Højrup.

Der er ifølge Center for Ludomani en sammenhæng mellem øget eksponering for gambling på platforme som Twitch, hvor 21 pct. af brugerne er 13-17 år ifølge mediet Wired, og det stigende antal spilafhængige børn og unge voksne i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også