Apple-ansatte ønsker fortsat at arbejde hjemmefra

Apple kræver, at de ansatte møder fysisk op på kontoret tre dage om ugen fra september, men en række medarbejdere ønsker at fortsætte arbejdet hjemmefra, hvor man ifølge dem har vist, at man kan udføre ”fremragende arbejde.”
Foto: Nicolas Asfouri/AFP / AFP
Foto: Nicolas Asfouri/AFP / AFP
af NIKOLAJ HARDING

Fra 5. september vil det være påkrævet for Apple-ansatte, at man befinder sig fysisk på kontoret mindst tre dage om ugen, men det krav falder ikke i god jord hos en række ansatte, som ønsker at fortsætte arbejdet hjemmefra. Det skriver Berlingske med henvisning til mediet Financial Times.

Ifølge mediet skyldes det, at en række af de 150.000 Apple-ansatte mener, at man under coronakrisen har vist, at man kan udføre ”fremragende arbejde” fra hjemmekontoret.

Ifølge Berlingske gav Apple-topchefen, Tim Cook, de ansatte beskeden om, at man fremover skal møde op tre dage om ugen i sidste uge, og at planen er, at man skal møde op tirsdag, torsdag, samt en valgfri dag, som bestemmes i de enkelte afdelinger rundt omkring.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også