Google Pay anklages for at bryde dansk lov

Googles betalingsløsning anklages af Forbrugerrådet Tænk for at agere i strid med dansk lov, skriver Berlingske.
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix

Hvis man vil bruge Google Pay og samtidig vide, hvilke regler og vilkår der gælder, så står den på gennemlæsning af 50 siders juridiske dokumenter.

Det skriver Berlingske i en artikel om Google Pays betingelser, der er spredt over fem forskellige dokumenter. Og selv efter denne gennemlæsning står betingelserne ikke klart.

Det mener Forbrugerrådet Tænk. Herfra lyder kritikken, at Google ikke efterlever de danske regler.

"Googles betingelser er, efter vores vurdering, i klar konflikt med de danske regler. Det skal være tydeligt for forbrugeren, hvad data kan blive brugt til, men selv efter at vi har brugt timer på at studere vilkårene, har vi svært ved at gennemskue præcis, hvad man siger ja til, når man bruger appen," siger Troels Hauer Holmberg, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet, til Berlingske.

Berlingske har modtaget en mail fra Google, hvori det hedder, at Google er "opmærksom på privatliv og datasikkerhed."

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også