Adform-topchef: Søsætter bedst aktier i havblik - men vinden har blæst

Uro på aktiemarkederne har været med til at sende udbudsprisen på Adforms aktier nedad forud for børsnotereing.
Gustav Mellentin, adm. direktør, Adform. | Foto: Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
Gustav Mellentin, adm. direktør, Adform. | Foto: Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
AF RITZAU/FINANS

De seneste ugers volatilitet på de finansielle markeder er skyld i, at Adform tirsdag har sænket udbudsprisen på aktier i selskabet i forbindelse med dets forestående børsnotering.

Det fortæller Adforms adm. direktør, Gustav Mellentin, til Ritzau Finans.

"Når man skal ud at sælge en helt ny aktie, skal der gerne være havblik, og solen skal stå lige oppe over, og så sætter man båden i søen," siger han.

"Nu står vi her, hvor vindene blæser. Når man sidder til møder, hvor aktiemarkederne er faldet 5 pct. dagen forinden, så bliver de møder bare ikke lige så gode," fortsætter han.

Holder fast i ventet provenu

Udbudsprisen på en aktie i Adform lyder nu på 16 kr. Da børsnoteringen blev annonceret i starten af november, lød intervallet på 19 til 24 kr.

Der er tre uger siden, at I annoncerede udbudsintervallet. Hvad er der sket på den tid?

"Der har været en enorm markedsturbulens. Vi har set aktier som Google og Apple falde tungt, og i sådan et marked kan det bare være sværere at få det til at hænge sammen," siger Gustav Mellentin.

Adform har droppet at sælge eksisterende aktier i selskabet, hvorfor der nu skal sælges 46,9 mio. nye aktier for at nå det ventede bruttoprovenu på 750 mio. kr. Tidligere var det forventningen, at der skulle sælges mellem 31,3 og 39,5 mio. aktier.

Gustav Mellentin fortæller, at der er sikret tilsagn fra danske institutionelle investorer på mere end halvdelen af aktierne.

"Jeg har meget store forhåbninger til, at vi når i mål med aktiesalget. Vi har allerede hentet en fantastisk stor opbakning på kort tid. Det er en fantastisk start på en succesfuld bookbuilding," siger direktøren.

Tilbudsperioden er også blevet forlænget, så den nu løber til den 4. december mod tidligere den 29. november. Dermed ventes første handelsdag for Adform nu at blive 5. december - næste onsdag.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også