Mandag Morgen-direktør vil starte kampagne for demokratiet

På baggrund af to undersøgelser, der dokumenterer de trusler, politikere mødes af bl.a. på sociale medier, foreslår Lisbeth Knudsen en kampagne, der skal arbejde for en mere tryg debatkultur.
Lisbeth Knudsen, direktør og ansv. chefredaktør, Mandag Morgen. | Foto: Scanpix Ritzau/Thomas Lekfeldt
Lisbeth Knudsen, direktør og ansv. chefredaktør, Mandag Morgen. | Foto: Scanpix Ritzau/Thomas Lekfeldt

Under navnet #respektdemokratiet vil Lisbeth Knudsen, direktør og ansv. chefredaktør hos Mandag Morgen, slå et slag for respekten for landets folkevalgte og en sober debat. Det skriver hun i en kommentar på Mandag Morgens hjemmeside.

Baggrunden for kampagnen er en undersøgelse foretaget af Berlingske, der viser, at et flertal af Folketingets medlemmer oplever at få trusler og en tredjedel endda dødstrusler. Tallene lægger sig i forlængelse af en undersøgelse fra Altinget, der i efteråret viste, at fire ud af 10 lokalpolitikere havde oplevet chikane, vold, trusler og hærværk.

"Et demokrati bør være præget af en mangfoldig og modig debatkultur, hvor man ikke frygter at blive hverken truet på livet eller udsat for chikane og beskidte personangreb, hvis man ytrer sig i den offentlige debat. Men sådan er det bare ikke længere i det ellers fredelige Danmark. Freden gælder overhovedet ikke på de sociale medier," skriver Listbeth Knudsen.

"Hver gang en tosse eller en verbal voldsmand eller -kvinde ødelægger en seriøs debat eller forfalder direkte til chikane eller trusler, så svar igen med at hænge vedkommende ud med et #respektdemokratiet. Hver gang frygtens tavshed bliver brudt, fortjener det ros. Noget må gøres."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også