Netflix strammer op over for VPN-brugere

Det har hidtil været muligt for brugere af Netflix at omgå streamingtjenestens landegrænser og i stedet tilgå Netflix fra f.eks. en amerikansk ip-adresse, så man ser den amerikanske udgave af Netflix via en såkaldt VPN-tjeneste. Men det er Netflix begyndt at slå ned på, skriver Version2.
Således skriver mediet, at flere Netflix-brugere rundt om i Europa melder om, at Netflix lukker ned for brugere, der benytter sig af VPN-tjenesterne. Blandt de lande, som de pågældende brugere kommer fra, er ifølge Version2 Belgien, Tyskland og Spanien.
Netflix har ikke udtalt sig om sagen.
Brugen af VPN-tjenester trækker tråde til diskussioner om, hvor bredt tv-indhold skal være tilgængelig. Netflix har tidligere slået til lyd for, at rettigheder til film og serier i højere grad bliver globale frem for nationale.
Relaterede artikler:
HBO vil lave skandinavisk tv-serie
For abonnenter