Fagforeninger i voldgiftssag mod DR

Flere fagforeninger, bl.a. Dansk Journalistforbund, er havnet i en juridisk tvist med DR i sag om betalt frokostpause.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Medarbejderne hos DR vil på fredag få at vide, at de fra foråret 2017 mister den lønnede frokostpause. Det er i strid med indgåede aftaler, hvis det bliver gennemført uden en ny overenskomst, mener flere fagforeninger, der har derfor anlagt en faglig voldgitfssag mod DR, skriver Journalisten.

Afskaffelsen af den betalte frokostpause har rod i DR's sparerunde fra 2014, hvor det blev meddelt, at der skal frigøres 161 mio. kr. årligt. Dansk Journalistforbund er blandt de fagforeninger, der har anlagt den faglige voldgitfssag.

"Medarbejderne gør alt, hvad de kan for at være fleksible, de løber stærkt, men føler ikke, at ledelsen anerkender indsatsen. Nu vil de så tage den betalte frokostpause. Det vil føre til et kæmpe motivationstab og ramme arbejdsmiljøet. Det, tror jeg, DR taber flere penge på, selvom det ikke lige kan sættes ind i et Excel-ark," siger fællestillidsmand hos DR og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbund, Henrik Friis Vilmar, til Journalisten.

Da spareplanen blev offentliggjort sidste år, lød argumentet fra DR's side, at afskaffelsen af den lønnede frokostpause vil begrænse antallet af afskedigelser. Frokostpausen på en halv time dagligt betyder, at DR-medarbejderne skal arbejde 2,5 time længere hver uge. Henrik Friis Vilmar forventer, at det greb vil føre til fyringer i DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også