Kort biografversion af '1864' premiere i 2015

Tv-serien '1864' strammes kraftigt op i den planlagte biografversion, der kommer i 2015, hvor flere karakterer og handlingsspor stryges.

Producenten af 1864, Miso Film, er i disse dage ved klippe tv-serien i otte afsnit ned til en spillefilm på godt to timer, skriver Berlingske.

En spillefilmsversion af tv-serien har hele tiden har været en del af forretningsplanen for “1864”.

Producent Peter Bose siger til Berlingske, at biografudgaven nødvendigvis må strammes op i forhold til de otte timer, der kørte på tv. Flere karakterer vil forsvinde ud af handlingen.

“Man kan sagtens forestille sig, at nutidslaget forsvinder i spillefilmen,” siger Peter Bose. Netop nutiddelen, hvor en punkerpige bliver indført i krigens begivenheder via en dagbog, blev især i de første afsnit kritiseret af anmelderne for at være et påklistret handlingsforløb. 

Peter Bose påpeger, at klipningen af spillefilmsversionen ikke er påvirket af kritikken, da manus’et for spillefilmen lå færdigt længe før TV-seriens første afsnit blev sendt.

Brancheforening: ”1864” i filmudgave er et skud i foden 

Producenten forventer at spillefilms-versionen er klar i februar eller marts. Ifølge Peter Bose bliver der premiere i foråret, eller mere sandsynligt, i efteråret 2015.

Producenten skal nemlig også lige finde sondere terrænet om, hvorvidt de danske biografer overhovedet har lyst til at vise filmen eller ej.  Formanden for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Petersen, kritiserede tidligt, at tv-serien fik premiere før biograffilmen, hvilket kan ødelægge det kommercielle bio-potentiale.

'1864' afhængig af kommerciel succes trods massiv licensindsprøjtning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også