Medie: Forhandlinger om Superliga-rettigheder går ind i afgørende fase

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fører Viaplay og TV 2 an i kampen om at sikre sig de attraktive sportsrettigheder, og de to broadcastere skulle være indstillet på at dele dem ligeligt imellem sig.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forhandlingerne om, hvem der skal have tv-rettighederne til at vise kampe fra 3F Superliga fra 2024 og frem, spidser til. Det skriver Ekstra Bladet, der beretter, at TV 2 og Viaplay fører an i kampen om at sikre sig de attraktive tv-rettigheder, hvor også streamingtjenesten Dazn har budt sig til.

Ifølge avisens oplysninger skulle Viaplay og TV 2 være indstillet på at dele rettighederne ligeligt imellem sig, og der vil i den kommende uge være en ny budrunde.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at Warner Bros. Discovery, der har haft eksklusivrettighederne til andet- og femtevalget siden 2015, har valgt ikke at byde på Superliga-rettighederne fra 2024.

Divisionsforeningen ønsker ikke at kommentere på Ekstra Bladets oplysninger, lyder det i et mail-svar til MediaWatch. Heller ikke Viaplay eller TV 2 ønsker at kommentere på sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også