To danskere er på liste over mest indflydelsesrige filmkvinder

Sisse Graum Jørgensen og Louise Vesth er på en liste over de 40 mest indflydelsesrige kvinder i filmindustrien.
Sisse Graum Jørgensen har været producent på over en tredjedel af alle danske nomineringer til Oscar for bedste udenlandske film. | Foto: Gregers Tycho
Sisse Graum Jørgensen har været producent på over en tredjedel af alle danske nomineringer til Oscar for bedste udenlandske film. | Foto: Gregers Tycho
af ritzau

De to danske producere Louise Vesth og Sisse Graum Jørgensen har fået plads på en liste over de 40 mest indflydelsesrige kvinder i den internationale filmindustri.

Listen er offentliggjort af det amerikanske branchemedie The Hollywood Reporter.

Den er blevet offentliggjort mandag i anledning af Cannes Film Festival, som finder sted denne uge.

Sisse Graum Jørgensen har produceret alle Susanne Biers danske film og har blandt andet også produceret den oscarvindende Thomas Vinterberg-film ”Druk”.

Foruden de to oscarstatuetter, som hun har været med til at vinde for ”Druk” og ”Hævnen”, har hun produceret yderligere tre film, der har været nomineret til en Oscar.

Louise Vesth har produceret flere film for Lars von Trier, herunder ”Melancholia” og ”Nymphomaniac”. Derudover er hun også produceren bag de første seks sæsoner af Klovn-serien samt den nyeste sæson af Riget.

Sammen har Louise Vesth og Sisse Graum Jørgensen produceret filmen ”En kongelig affære” fra 2012, som blev nomineret til en Oscar i kategorien for bedste internationale film.

Begge producere sidder i produktionsselskabet Zentropas ledelse sammen med administrerende direktør Anders Kjærhauge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Photo: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også