40 ud af 110 danske film er optaget i udlandet

I flere tilfælde sker det for at få produktionsrabatter og spare penge til lønudgifter. Det skaber udfordringer, som bør løses med en dansk produktionsrabat, mener flere partier og og branchefolk.
’Ser du månen, Daniel’ er en af de 40 danske film, der har haft premiere de seneste fem år, som er optaget i udlandet. Den er optaget i Jordan. | Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix
’Ser du månen, Daniel’ er en af de 40 danske film, der har haft premiere de seneste fem år, som er optaget i udlandet. Den er optaget i Jordan. | Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Af de 110 danske spillefilm, der havde premiere fra 2018 til 2022, lagde 40 film størstedelen af deres optagelser uden for Danmark. Det skriver Politiken.

Omkring 60 pct. af de 40 film rykkede optagelserne til udlandet, fordi handlingen foregik i udlandet, mens resten, svarende til omkring 15-16 film, rykkede til udlandet, fordi de her kunne få produktionsrabatter og spare penge til lønudgifter. 

Flere producenter og filmarbejdere har tidligere udtrykt, at det er nødvendigt, at Danmark indfører produktionsrabatter for at holde produktionerne i Danmark, og sådan lyder branchens reaktion også på de nye tal.

”Det, som optager os, er, om holdet består af danske filmarbejdere på produktioner i udlandet, og det gør det sjældent,” siger bl.a. René Jørgensen, der er sekretariatsleder i Film- og tv-arbejderforeningen til Politiken.

Til avisen fortæller partierne Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkepart og Danmarksdemokraterne, at de går ind for, at man i Danmark indfører en produktionsrabat, mens Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, ikke mener, at produktionsrabatter er svaret på udfordringen.

Ifølge SMVDanmark er den gennemsnitlige produktionsrabat i Europa 29 pct., og Danmark er et af de få lande, der ikke har det. Sidste år vedtog Sverige produktionsrabat, efter at det - ligesom det er tilfældet i Danmark - havde været et ønske fra mange i filmbranchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også