NENT udnævner direktør for Viafree

Cecilia Gave bliver ny direktør for NENT's annoncefinansierede streamingtjeneste, som hidtil har haft samme direktør som abonnementsfinansierede Viaplay.
Foto: NENT Group
Foto: NENT Group

Nordic Entertainment Group (NENT) ansætter Cecilia Gave i en nyoprettet stilling som direktør for den annoncefinansierede streamingtjeneste Viafree. Det oplyser NENT i en pressemeddelelse.

Cecilia Gave kommer fra en stilling som driftsdirektør hos NENT's svenske sportsaktiviteter og har arbejdet for det svenske medieselskab siden 2016.

Med udnævnelsen som direktør for Viafree bliver ansvaret for Viaplay og Viafree skilt ad. Ledelsen af de to streamingtjenester blev i november 2017 samlet under Alexander Bastin. Han vil fortsætte som direktør for den abonnementsfinansierede streamingtjeneste Viaplay, hvor han skal fokusere på den kommercielle udvikling og forretningsstrategi.

Ifølge Anders Jensen, adm. direktør for NENT, sker ændringerne for i højere grad at kunne udnytte Viaplays og Viafrees potentiale.

"Viaplay og Viafree underholder millioner af seere i Norden hver dag og har potentiale til at nå ud til mange flere millioner mennesker. Cecilia har gjort et fantastisk stykke arbejde i vores sportsorganisation, og jeg er meget glad for, at hun nu vil påtage sig ansvaret for Viafree, som er et af vores mest spændende tilbud. Det vil give Alexander mulighed for at fokusere fuldt ud på at realisere Viaplays fulde kommercielle potentiale," lyder det fra topchefen i pressemeddelelsen.

NENT oplyser samtidig, at Viafree er på vej til at indføre en obligatorisk login-funktion i Danmark, Norge og Finland, som brugere skal benytte sig af for at kunne tilgå tjenesten. Den samme funktion er allerede rullet ud i Sverige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også