Magasiner: Importmoms kan koste arbejdspladser

Lovforslag om importmoms på dansksprogede magasiner skal sikre trykkeriarbejdspladser, men magasiner spår, at regeringens forslag snarere forværrer økonomien for en presset branche.

Magasinudgivere frygter, at nyt forslag om importmoms vil koste journalistiske arbejdspladser. Det skriver Journalisten.dk

En lovforslag fra regeringen om importmoms på dansksprogede magasiner skal sikre danske trykkeriarbejdspladser. Men direktør i Aller Media Jesper Ulsø spår, at regeringens forslag snarere forværrer økonomien for en presset magasinbranche.

Det kan betyde justering af antal udgivelser og reduktion af personale.

”For Aller Media er der tale om, at vi skal kompensere for tab af et betydeligt millionbeløb,” skriver Jesper Ulsø i en mail til Journalisten.dk.

Ansvarshavende chefredaktør Jesper Bo Bendtsen i DG Media frygter, at man må lukke flere eller måske alle titler. Det kan koste flere jobs.

Regeringen forsøger sig med ny magasin-moms

Den aktuelle lovforslag drejer sig om, at magasiner og tidsskrifter, der importeres fra ikke-EU-lande, pålægges en moms på 25 pct. Momsen skal gøre det mere attraktivt at få danske magasiner trykt i Danmark. Baggrunden er, at trykkeriopgaver flyttes ud af Danmark, og det har kostet omkring 500 job ifølge Grafisk Arbejdsgiverforening.

Aller Medias Jesper Ulsø finder det ”dybt problematisk, at lovforslaget reelt vil diskriminere det danske sprog. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, står branchen i den situation, at man enten kan hæve prisen til abonnenterne med 25 pct., eller levere dem et norsk magasin til samme pris, skriver Jesper Ulsø i mailen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også