Mylenberg bliver formand for ekspertudvalg nedsat af DJ

Tidligere chefredaktør hos Jysk Fynske Medier skal stå i spidsen for ekspertudvalg, der skal se nærmere på fremtiden for medie- og kommunikationsfagene.
Troels Mylenberg | Foto: /ritzau/Per Folkver
Troels Mylenberg | Foto: /ritzau/Per Folkver

Dansk Journalistforbund besluttede i efteråret at nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på medie- og kommunikationsfagenes fremtid. Troels Mylenberg, fra 1. februar vært på TV 2 News og tidligere chefredaktør hos Jysk Fynske Medier, bliver formand for udvalget, skriver Journalisten.

Digitalisering af medier, nye kommunikationsplatforme og ændringer i medie- og kulturvaner er blandt udvalgets fokusområder.

"Jeg er glad for denne her beslutning. Vi skal tage fremtiden i hånden og forstå den, så vi kan indrette os efter den. Vi skal ruste os til fremtiden når det gælder faglighed, kompetencer og arbejdsvilkår, og derfor er det vigtigt at få et solidt indblik i fremtidens arbejdsmarked," udtalte forbundets formand, Lars Werge, da planerne om ekspertudvalget blev præsenteret.

Ud over Troels Mylenberg vil det nye ekspertudvalg bestå af seks medlemmer, der skal udarbejde en redegørelse, der skal ligge klar i september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Infomedia fusionerer med det svenske selskab Retriever. | Foto: Infomedia.

Infomedia fusionerer med svensk selskab

For abonnenter

Læs også