SAP-venture halverer salgsvækst

MediaWatch

Fusionsselskabet, der blev en realitet sidste år med efterfølgende børsnotering i september, forventer nu at salgsvæksten for det indeværende år, vil ende på det halve i forhold til tidligere prognoser. Et skuffende produktsalg samt langsommere end forventet vækst i medarbejderstaben, lægges til grund for nedjusteringen, skriver Financial Times.

I forbindelse med børsnoteringen sagde SAP SI, at de forventede en salgsvækst på 41 procent i 2001. Driftsprofitten før amortisation af goodwill blev i den forbindelse sat til 47,3 millioner Euro.

De nye forventninger, der nu er sat til en salgsvækst på mellem 22 og 27 procent samt en driftsprofit i niveauet 42 og 46 millioner Euro, fik markedet til at reagere negativt. Ved middagtide var aktien derfor faldet 4 Euro svarende til 14 procent til kurs 24.40.

Trods offentliggørelsen af et, ifølge selskabet, fremragende resultat for finansåret 2000, forblev investorerne forbeholdne overfor investeringer i selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også