Jatak er Danmarks største e-service

MediaWatch

Mere end 40.000 brugere modtager ugentlige tilbud gennem jatak.com, hvor væksten især har været markant i de sidste uger af år 2000, oplyser Jatak i en pressemeddelelse.

"Tilmeldingerne i de sidste uger af år 2000 har langt overgået vores forventninger og har fordoblet antallet af brugere. Vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende måneder," siger administrerende direktør Hanne Østerby.

Som udgangspunkt for en videre ekspansion har ejerkredsen bag www.jatak.com valgt at styrke kapitalgrundlaget, så der kan sættes yderligere fart i markedsføringen og udviklingen af konceptet i de kommende måneder.

Jatak hører under Retail Internet A/S, som ejes af Tele Danmark A/S, growth.dk a/s, med blandt andet Lars Kolind, og ApS af 9.12.1999 med 1/3 del hver. Bag sidstnævnte selskab står bl.a. Web-it ApS, som ejes af Arne Jensen, der er arkitekten bag konceptet. Retail Internet DK A/S er datterselskab af Retail Internet A/S.

700.000 tilbud om ugen

Ideen er, at brugerne selv orienterer sig i e-mailen og derefter besøger en af de godt 1000 butikker for at se og købe varen. Tilsyneladende er konceptet blevet særdeles godt modtaget af både forbrugere og detailhandel.

Ny bestyrelsesformand

"Sammenkoblingen af den enkelte forbrugers ønsker og butikskædernes produkttilbud giver en unik kombination, som kan blive en af fremtidens vigtigste markedsføringskanaler for detailhandelen," siger Svenn Dam. "Med de hidtidige erfaringer og med en markant markedsføringsindsats i de kommende måneder vil der være basis for en stor vækst i antallet af brugere, og dermed en udbygning af jatak.com's position som den største markedsføringskanal på e-mail."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også