CRM skal bringes ind på direktionsgangene

MediaWatch

Impiric (det tidligere Wunderman Cato Johnson) er gået utraditionelle veje, da man søgte efter en ny administrerende direktør for den danske afdeling i København. Via en headhunter i New York har man fundet sin nye danske chef i management-verdenen.

Valget er faldet på den 39-årige Jørgen Gransøe, der er MBA-uddannet fra IMD i Schweiz. Jørgen Gransøe har arbejdet for tre af verdens førende konsulentfirmaer og kommer senest fra Carta Booz-Allen & Hamilton. Inden da arbejdede han hos A.T. Kearney samt McKinsey & Co.

Jørgen Gransøe ser det som en stor udfordring og spændende udfordring at skulle stå i spidsen for den betydelige forandrings- og vækstproces, som Impiric indledte for nogle måneder siden:

"Konsulentbranchen og kommunikationsbranchen kan lære meget af hinanden. Jeg kommer med erfaring fra virksomhedernes direktionsgang og kan tilbyde

Ved siden af sit nye job som adm. direktør får Jørgen Gransøe også det overordnede ansvar for Impirics CRM-aktiviteter i Norden. Det er hans ambition, at Impiric skal sætte nye standarder i branchen, når det gælder integration af kundestrategi, Internet og kreativ kommunikation:

"Customer Relationship Management er langt mere end et stykke smart software. Det er bl.a. en grundlæggende forståelse for, hvordan man udvikler effektive kundestrategier baseret på dyb indsigt i den enkelte kunde. Det er også evnen til at kommunikere præcist og effektivt i alle de situationer, hvor virksomheden er i kontakt med sine kunder. CRM vil afgjort være et af nøglebegreberne i fremtidens markedsføring," siger

Den nye Impiric-direktør ser frem til et job i en virksomhed, der har markeret sig stærkt inden for integreret kommunikation. Den bygger på kreative løsninger og anvendelse af Internet, databaser og interaktive medier tilpasset den Nye Økonomi:

"For de fleste virksomheder er det en stor udfordring at tilpasse sig den Nye Økonomi, hvor alting går hurtigere, og hvor man skal vænne sig til bl.a. helt nye værdikæder. Den Nye Økonomi vil på mange måder blive lige så banebrydende, som den industrielle revolution var for mere end 100 år siden", understreger Jørgen Gransøe.

Impiric, som tidligere hed Wunderman Cato Johnson, markerer sig som en kommunikationsvirksomhed, der kan tilbyde det komplette marketingmix til den Nye Økonomi.

Som led i den nye strategi har Impiric indgået strategiske alliancer med teknologi-giganter som IBM Global Services, Lucent, MCI og Proffice. De vil sammen udvikle helstøbte CRM-løsninger.

En af hjørnestenene i Impirics strategi er etablering af et verdensomspændende research- og udviklingscenter, der er blevet døbt The Marketing Lab. Det nye center fokuserer på alle aspekter i CRM lige fra idéfase over udvikling og udnyttelse af databaser til den praktiske gennemførsel af marketingprogrammer og serviceydelser.

Impiric Worldwide omfatter 81 kontorer i 43 lande og i alt 4.000 medarbejdere. I Danmark har Impiric 30 medarbejdere. Impiric er en del af den børsnoterede amerikanske Young & Rubicam-gruppe, der også omfatter Y&R Advertising, Cohn & Wolfe, Burson-Marsteller og Landor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også