I sin begrundelse for at kunne godkende fusionen lægger EU-kommissionen speci-fikt vægt på, at Telia og Telenor skal afhænde deres respektive kabel-TV forret-ninger, at de skal give adgang til deres infrastruktur samt at alle overlappende forretningsområder skal sælges.

Det har vist næppe undgået manges opmærksomhed, at EU har behandlet fusionen både længe og grundigt, hvilket skyldes at der er tale om en slags prøvesag på området, hvor EU gennem længere tid har haft fokus på de konkurrencemæssige virkninger af samme selskabers kontrol over både en teleinfrastruktur og kabel-TV net. EU har da også udtalt, at ikke blot har Telia-Telenor sagen været særdeles kompliceret, men sandsynligvis også den første i rækken af sager, hvor telefoni og kabel-TV vil blive søgt adskilt, så det i fremtiden bliver mere sjældent at samme selskab ejer begge dele på samme marked.

I sin afgørelse understreger EU-kommissionen at afhændelsen af kabel-TV nettene i Sverige og Norge vil resultere i, at parterne efter fusionen ikke længere vil have en kundemasse på kabel-TV området, som er større end den Telenor alene havde inden fusionen. Med dette henvises til Telia's ejerskab af Stofa Kabel-TV i Danmark, som med omkring 150.000 kabel-TV kunder er Danmarks næststørste kabeloperatør, men som derved forbliver en del af Telia og det fusionerede selskab. Om det også på sigt kan være det i nye selskabs interesse at eje et kabel-TV selskab i Danmark er dog usikkert, og det vil ikke overraske mange, hvis Stofa indenfor en overskuelig fremtid skulle blive solgt.

I afgørelsen lægges også vægt på at de kommende købere af Telia og Telenor's kabel-TV net ikke blot vil overtage en velfungerende infrastruktur, men også kundekontakten til over 1,5 millioner husstande i Sverige og Norge, og på den led har EU sikret at det fusionerede selskab kan få en eller to potentielle konkurrenter på sine hjemmemarkeder. I øvrigt skal det bemærkes at der intet overraskende er i EU's stærke fokusering på netop adskillelsen af tele og kabel-TV. Det var en af hovedhjørnestenene i Kommissionens undersøgelse af kabelsektoren tilbage i 1998, hvor der som mindstekrav blev forlangt en juridisk opdeling af kabel-TV net og telekommunikationsenheder ejet af samme selskab.

I den nordiske medieverden knytter den største interesse sig nu til, hvem der vil overtage Telia og Telenor's kabel-TV selskaber. Spændingen er stor idet der dels vil blive tale om en relativ høj købspris, da kabel-TV pga. konvergensen mellem TV og Internettet er højt prioriteret blandt internationale investorer og opkøbere, og dels er det ikke utænkeligt at en kommende køber kan være med til at rykke på magtbalancen på det nordiske TV-marked, da alene Telia forsyner over 1,2 millioner svenske husstande med kabel-TV programmer. Selv om andre aktører - bl.a. UPC og Microsoft - har været i første række bliver også Tele Danmark nævnt som en mulig køber til nogle af Telenor's aktiviteter i Norge. Det skyldes at Tele Danmark allerede har købt flere virksomheder af Telenor (herunder teleforlag), og en overtagelse af kabelnettene i Norge og/eller Sverige vil passe perfekt ind i Tele Danmark's nordiske strategi, hvor konkurrencen nu vil blive forstærket via det nye fælles Telia-Telenor selskab. Det største problem i den forbindelse vil være prisen, da det er spørgsmålet om Tele Danmark vil være parat til at betale et tocifret milliardbeløb for at overtage kabelnettene. Selv om der er tale om både kostbare og komplicerede transaktioner kan Telia og Telenor være tvunget til hurtige løsninger på kabel-TV området. Det skyldes at det nye Telia-Telenor selskab planlægger et aktiesalg i maj næste år, og det må forventes at der skal være ryddet op i forretningen inden da.