MediaWatch

Øget salg af radioreklame

Især tør de store, landsdækkende annoncører i stigende grad bruge radioreklamer - efter tidligere at have været tilbageholdende med at sidestille radiomediet med aviser, blade og TV til deres kampagner. »Der er sket meget med radioreklame det sidste par år. Fra 1996-97 gik markedet op med 40 pct., året efter med 50 pct., og som det ser ud nu, vokser salget i år med yderligere 30 pct.,« siger adm. direktør Eric Hansen fra Nordisk Radio Reklame, som er selskabet bag The Voice-stationerne. Han vurderer, at det samlede salg bliver på omkring 290 mio. kr. i år. Men selv om markedet bare vokser og vokser, er det stadig alt for lavt, mener Eric Hansen. »Vi ligger med en markedsandel af reklamebudgettet på 2 pct., hvor vi ser en andel på 7-10 pct. i andre lande. Selv i Norge og Sverige er andelen højere end her,« siger Eric Hansen. Han skyder en god del af skylden på radiolovgivningen, som ikke gør det muligt at lave et landsdækkende, kommercielt radioprogram, og som forbyder lokalradioerne at sende med mere end minimal sendestyrke - lokalradioerne kan sende med 160 watt, mens Danmarks Radios P3 kan sende med 50.00 watt. For at omgå de begrænsninger har de to store kommercielle radioer - Radio 2/Uptown og The Voice - i stedet skaffet sig aftaler eller sendetilladelser i storbyerne, ligesom The Voice sælger reklametid for lokalradioer i byer landet over. På den måde bliver der en tilnærmelsesvis landsdækning. Eric Hansen fremhæver bl.a. Statoil som eksempel på en stor, traditionel annoncør, som har udvidet TV- og avisannoncering med radiomediet. »Radioreklamer er især stærkt blandt de 18-34-årige,« siger Eric Hansen. TV 2 har netop haft problemer med at ramme denne yngre målgruppe. The Voice er fra i år også repræsenteret i Århus, ligesom Radio 2/Uptown netop har skaffet sig sendetilladelser, så man (udover satellit- og kabelkunder) kan dække Århus, Hovedstaden og det meste af Fyn.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplevelser, at ledelsen nu åbner for reelle forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, bekræfter ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs